Børn, der er syge, må ikke komme i børnehaven. Ved sygdom forstås bl.a. børn med feber, børnesygdomme, vira, dårlig mave og slem forkølelse. Hvis børnene er syge, så ringer vi barnet hjem og har en forventning om at i henter jeres barn hurtigst muligt. Vi tager ikke temperatur på børnene, og vi vurdere som personale, at et barn er sygt når det ikke er i stand til at kunne indgå i en normal børnehavedag på lige vilkår med de andre børn.
Vi følger sundhedsstyrelsens retningslinier omkring syge børn i daginstitutionen. For mere info klik på nedenstående link.
Vejledning om forebyggelse af sygdomme i daginstitutioner
Barnet må igen komme i børnehaven, når det er rask. Dvs. når der ikke længere er en risiko for, at barnet smitter de andre børn eller voksne, når barnet har været feberfri i ét døgn og kan følge hverdagen i børnehaven. Hvis barnet har haft dårlig mave, så skal det have haft minimum en normal afføring, inden det igen kommer i børnehaven. Ring gerne dagen før, barnet kommer tilbage efter sygdom.